Designet

Som udgangspunkt for designet, valgte vi at tegne en “frise” af glade, aktive børn i alle aldre, der har kastet sig ud i de mange spændende aktiviteter.

Den dynamik, som tegningen giver, har vi suppleret med livlige farver, der skifter alt efter hvilken musikalsk linje man er inde under.

Desuden skifter baggrundsmotiverne sammen med farverne, så vi opnår et meget skiftende og dynamisk udtryk.

Kunde: Lyngby-Taarbæk Musikskole

Hjemmeside til Lyngby-Taarbæk Musikskole

Vores opgave lød: At designe en helt ny hjemmeside, der udstråler glæden og begejstringen over at lære at synge, at spille et instrument og at arbejde med billedkunst.

Udtalelse fra Lyngby-Taarbæk Musikskole:

“Musikskolen har fået en velfungerende og farverig hjemmeside, som jeg er meget glad for at kunne sende i luften.

Parløb har lavet et rigtig flot layout og har desuden ydet fin og hurtig hjælp undervejs i processen.

Vi har haft et godt samarbejde om at nå det meget tilfredsstillende resultat.”

Læs også andre kunders udtalelser under Referencer > Udtalelser...

 

Teknik

Hjemmesiden er programmeret i Drupal og benytter sig af responsive design. Det vil sige, at hjemmesiden automatisk registrerer og tilpasser sig skærmstørrelsen på det medie, der benyttes. Fx mobiltelefon, tablet eller PC.

En af de mere specielle features er, at administratoren på helt enkel vis kan uploade lydfiler under de forskellige instrumenter, så den besøgende kan afspille et kort lydklip af henholdsvis selve instrumentets lyd og en elev der spiller på det.