Ad 1: Når man vil illustrere skin fra en pære, gør man det typisk som på tegningen her til højre.
Disse velkendte former har vi efterlignet i figurernes overkrop og løftede arme.

Ad 2: De syv figurer – eller medarbejdere – har armene strakt i vejret og holder hinanden i hænderne:
Et dejligt positivt udtryk for begejstring og tæt samarbejde.
 

Logo
Logoet er centreret om en lodret midterakse, hvilket er med til at give et afbalanceret, harmonisk og stilrent look.

Teksterne er opadbuede, hvilket dels minder om et smil, dels holder hånden under logoet.

Kunde: Fredericia Kommune

Logo: Fredericia på forkant

Vores briefing:

  • Internt logo i forbindelse med strategien “Fredericia på forkant”.
  • Gøre tingene anderledes, bedre og billigere.
  • Udvikle gode idéer.
  • Fællesskab.
  • Payoff ala “sammen gør vi en forskel”.
  • Innoverende i forhold til at gøre tingene på helt nye måder.
  • Optimerende i forhold til at effektivisere i dagligdagen.


Idé, design og payoff

Centralt for briefingen er nytænkning og samarbejde. Derfor har vi fokuseret på at symbolisere disse to ord og implementere henholdsvis en pære (den mest oplagte symbolik for kreativitet og nytænkning) og mennesker.

Vores løsning landede på at udforme logoet, så der kan ses to motiver i det:

  1. Idé – En tændt pære med udadstrålende skin/lysstråler.
  2. Samarbejde – Et rundt mødebord omgivet af figurer.

I centrum ses Fredericia Kommunes logo i uændret form, så vi tydeligt har afsenderen for det fælles projekt med.

Det samlede udtryk er farvestrålende, kreativt, dynamisk, imødekommende og smittende positivt. Et motiverende udgangspunkt for strategien inspirerende samarbejde og nytænkning.

Vi har udformet en kompakt version af logoet, som kan bruges, når pladsen kræver mere kvadratiske proportioner.

Vi har justeret payoffet, så det lyder “sammen om nye idéer”, for at præcisere kerneidéen; at søge nye veje og metoder gennem fælles nytænkning og innovation. Det er konkret i modsætning til “sammen gør vi en forskel”, der ikke kommer ind på hvad eller hvordan. Desuden spiller payoff og grafik nu maksimalt sammen om at formidle fortolkningen af logoet.
 

Farver og font

Ved at benytte syv forskellige farver til figurerne understreger vi medarbejdernes diversitet og individualitet. En vigtig pointe i forhold til nytænkende fællesskab og samarbejde baseret på kreativitet kontra konformitet. Én af farverne er iøvrigt Fredericia Kommunes normale blå logofarve.

Til den centrale pære – og titlen – har vi valgt en magenta farve. Den er cool, men stadig varm, og er, idet vi her har med mennesker at gøre, et bedre match end fx blå, der traditionelt opfattes som formel og kølig.

De friske farver kommer hele farvepaletten rundt og er i høj grad med til at understrege det dynamiske udtryk.

Den valgte font har afrundede former, så den stilistisk matcher logoet og med sit uformelle udtryk er med til at signalere et kreativt, positivt og imødekommende projekt.

Logoet her på siden var vores oplæg. Den endelige udformning er blevet en smule anderledes.