Vi har droppet ikonerne og dermed hverken afgrænses eller udelukkes temaer. I stedet har vi valgt at signalere forskelligheden af produkterne på hylderne via forskellige skrifttyper i ordet “LopLet”. Dermed kan der symboliseres nyt, gammelt, stilrent, kitsch osv. alt efter beskuerens egen smag.

For at give logoet sit helt eget særkende, har vi tegnet en lille, glad og venligt udseende loppe i midten af “O”. Det er sjovt og uhøjtideligt – præcist som det at loppe.
Med ovenstående idéer henvender logoet sig til alle aldersgrupper; fra barn til pensionist.
 

Payoff

Forretningskonceptet er anderledes nemmere end det traditionelle loppemarked, hvor man som sælger skal bygge en stand op, bruge tid på at stå på standen, diskutere pris, være i besiddelse af vekselpenge m.m. Alt det slipper man for her og salget ticker automatisk ind på ens konto.

Og som køber kan man i ro og mag gå rundt og tage udvalget i øjesyn, uden at blive overfaldet af en sælger eller med udsigt til at skulle til at prutte om prisen, inden man kan tage varen med hjem.

Så for både sælger og køber bliver det nu meget lettere at “loppe”. Derfor foreslår vi et payoff (– hvad får kunden ud af dette?), der kort og godt får sagt både hvad det handler om, og hvilken fordel, vi stiller kunden i udsigt: “Lop lettere”.

Desuden har vi forfattet et slogan, som supplerer payoff’et og kan bruges efter behov: “Det har aldrig været nemmer’ at sælge sine gemmer!”


Skrift & farver

Der er benyttet 6 forskellige skrifter til selve logoet, som kaster en svag skygge. Yderligere en skrift – Insignia – bruger vi til “Billund” og payoff. Ligesom den anvendes til overskrifter generelt. Den har både særkende og en vis elegance.

Kunde: LopLet

Komplet visuel identitet m.m.m.

Billund LopLet er en nystartet virksomhed, som bygger videre på et nyt loppemarkedskoncept, der går sin sejrsgang over hele Danmark.

Kort fortalt kan Billund LopLets kunder leje en stand – en reol – for en periode, fylde denne op med sine varer og lade Billund LopLet forestå salget mod en procentsats i kommission.

Det vil sige, at Billund LopLets kundegruppe består af både den traditionelle køber samt sælgeren.


Opgave

Finde på navn, payoff, logo og visuel identitet – herunder brevlinje, website, annoncering, skiltning m.m.m. – og samtidig udvikle softwaren, der holder styr på bookinger, de enkelte kunders salg og selve kassesystemet.


Navnet

Hvad er det specielle ved konceptet i forhold til de kendte loppemarkeder?

Det er blevet meget nemmere at loppe! Både for køber, men i særdeleshed også for sælger.

Hvordan siges dette kortest muligt? Lop let. (Se også under punktet payoff.)


Idé & design

Et logo til et loppemarked kan hurtigt ende i tema-ikoner af lamper, fodtøj, reoler, vaser, bøger osv. Noget andet er, at valget af motiver aldrig vil dække fuldt og temaer vil mangle, ligesom det er svært, at udforme et logo, der ikke minder om noget eksisterende.

Til brødtekster har vi valgt “Avenir”. En flot og læsevenlig skrift, der med sine afrundede former har et venligt og sympatisk udtryk.

Farvevalget er dybrød på gul baggrund med en smule forløb i. Det er varmt at se på, signalerer noget omkring priser og tilfører igen den visuelle identitet sit helt eget særkende.

Som rosinen i pølseenden: En rød ramme på den gule baggrund, en kombination der vækker genkendelse.
 

Booking- og kassesystem

Kunden havde på forhånd undersøgt markedet for bookingsystemer tilpasset det nye loppekoncept. Det viste sig, at mulighederne var begrænset til konventionelle lager-/kassesystemer, der på den ene side var at skyde gråspurve med kanoner og på den anden side meget lidt fleksibelt i forhold til det specielle formål.

Derfor foreslog vi, at der skulle udvikles helt ny software, skræddersyet til formålet: Styring af kunder og deres bookinger af stande, oversigt og registrering af hver enkelt kundes salg, udbetaling af salg fratrukket kommission, selve POS-kassesystemet (med touch), udprint af labels med stregkoder til kundernes varer, scanning af varer m.m.m.

Som det sidste nye, har vi gjort det muligt at tilbyde kunderne at modtage en SMS eller e-mail ved hvert salg med angivelse af antal varer, beløb og aktuel salgssaldo.

Systemet er baseret på vores egenudviklede og 100% webbaserede miniBiz (se også case), hvor vi så har programmeret en særskilt loppe-plugin. Herved har vi dels kunnet holde udviklingsomkostningerne nede, dels basere Billund LopLets booking- og kassesystem på stabilt og gennemtestet software.


Hvad siger kunden?

Vi er stolte af at kunne skrive, at Billund LopLet har fået særdeles positiv feedback fra sine kunder for den gennemarbejdede visuelle identitet.

Og til vores kundes store tilfredshed, har booking- og kassesystemet vist sig meget driftssikkert – og har allerede nu sikret overblik over udlejede reoler og salg i mere end 4 måneder.

– Tillykke og god vind herfra! :-)