Lille, mellem eller stor – hvad vælger du?
Jeg var til fyraftensmøde forleden – jeg skulle blive klogere på hvordan jeg får en højere pris for mine/vores løsninger.
Det er åbentbart sådan at konsulenthusene i dag – i gennemsnit – får tre gange så høj timepris som reklamebureauerne. :-0
Hvad lærte jeg så? Jo altså…
Til mine dejlige kunder: Luk venligst øjnene nu. Og til alle jer andre:
Hvis du tilbyder din kunde tre valgmuligheder i tre forskellige prisklasser – lad os for billedets skyld kalde dem en lille, en mellem og en stor kaffe – så vælger langt størstedelen automatisk den mellemste kaffe, uden at tænke nærmere over prisen.
Bom! Så ved du det.
Apropos kaffe, så er det vist ved at være tid…