Koncept
Kundens ønske var et redesign, der bragte det grafiske look i en ny retning.
Vi søgte desuden efter en gennemgående idé, der ville fungere som brochurens “røde tråd” og et billede på:
- SIS’ møbelfunktionalistiske viden og erfaring
- SIS’ store udvalg af møbler og tilbehør
- SIS’ indsigt i de studerendes og lærernes hverdag
- SIS’ kreative tilgang til produkter og løsninger
Og oven i alt dette ville det jo være perfekt, hvis idéen knyttede sig uløseligt til SIS-navnet.
Noget af en mundfuld, men vi fandt en løsning:
Idé
En oase kan beskrives som et ekstraordinært frugtbart område, hvor elementerne trives og mennesker rejser mod og mødes, for at tanke op og ruste sig med henblik på den videre færd.
En uddannelsesinstutition er på samme vis et afgrænset område, hvor de studerende kan suge til sig af viden og kreativitet, møde ligestillede og dyrke egen udvikling og styrkelse inden den videre rejse i livet.
SIS: Inspirationsbrochure
Opgave og briefing
Inspirationsbrochure rettet mod videregående uddannelser, 60 sider.
- Ny designlinje
- Fastlæggelse af indholdsmæssigt koncept
- Fastlæggelse af tryksagens format
- Forslag til tryktekniske valg med henblik på at skille sig ud
SIS functional furnitures målgruppe er jo netop uddannelsesinstitutioner – og da kataloget samtidig afspejler det omfattende produktsortiment, valgte vi billedet af oasen som den røde tråd og at døbe brochuren “OASIS”.
En oase af løsninger og uddannelsesrettede møbler, fyldt med inspirerende billeder.
På baggrund af et bredt produktprogram tilbydes totale inventarløsninger og læseren guides igennem indretning af forskellige oaser som undervisningslokalet, kantinen, fællesrummet, auditoriet og faglokalet – samt lærerværelset og administrationen.
Design
Et gennemgående designelement blev et net af knudepunkter – oaser – forbundet med streger i et “organisk” mønster.
Alle knudepunkter fik tildelt relevante ord, som f.eks.: Fordybelse, samvær, fremtid, nytænkning, læring, kreativitet og så videre.
Desuden foreslog vi at benytte en ekstra trykfarve, Pantone sølvmetallic, for at sende et eksklusivt signal tilsvarende produkternes høje kvalitetsniveau.
(Dvs. at alt hvad du ser af gråt på billederne her, i virkeligheden er sølv i den færdige tryksag.)
Tryksagen
Omslaget blev holdt i overvejende hvidt og fik en softcoat-cachering, der er er virkelig lækker at røre ved.
Sammen med den førnævnte sølvmetallic, anvendt med måde, er udtrykket særdeles eksklusivt – både visuelt og taktilt.
Formatet er lidt usædvanligt 21,5 x 27,5 cm, der med sine flotte og anderledes proportioner også adskiller sig fra “metervaren”.
Samme kunde: