Adelsparre Development, Køge

“Parløb er dygtige til at analysere og sætte sig ind i selv forholdsvist kompliceret stof, således at vigtige pointer fremhæves og omsættes til forståelig, visuel og overskuelig grafisk kommunikation.

Jeg er vild med, at jeg blot kan aflevere et Word-dokument og så formår de, at returnere en næsten 100% færdig løsning i første oplæg.

De tænker selv, stiller relevante spørgsmål og overrasker med anderledes visualiseringer, der samlet set gør, at resultatet bliver rigtig godt – og dermed gør det nemmere for mig, at sælge mit produkt!

Det er jo nok også derfor, at jeg har været kunde hos Parløb i mere end 10 år. :-)”

Niclas Adelsparre,
CEO, Adelsparre Development ApS

Forretningsmodellen bag Adelsparre Development er selektivt at udvælge og formidle solide ejendomsinvesteringer og virksomheder med udviklingspotentiale henvendt til den professionelle investor, der ønsker en mere likvid og vækstorienteret pengeanbringelse.

 

Estate Peter Møller, Fredericia

“Når man som jeg har været i ejendomsmægler-branchen i mange år, kan det være svært selv at finde på nogle gode nye ideer, og da jeg følte at vi havde brug for noget nyt omkring vores markedsføring – lige fra avis-annoncer til merchandise – kontaktede jeg i februar 2017 Parløb, for at høre om de kunne hjælpe mig.

Her blev jeg mødt af en usædvanlig iver og imødekommenhed, hvor de lyttede til mine ønsker og arbejdede seriøst med flere forslag og løsninger. 

Anne og Morten er nogle positive og dejlige mennesker, og jeg har en følelse af at Parløb er “mit” reklamebureau – der forstår mig. :-)

Jeg vil give Parløb mine varmeste anbefalinger.”

Peter Møller,
Indehaver, Ejendomsmægler & valuar MDE

Estate Peter Møller er en effektiv og målrettet ejendomsmæglervirksomhed med en stærk lokal forankring. Forretningen bygger på et meget omfattende kendskab til boligmarkedet i Fredericia-området, og er baseret på sunde principper som ærlighed, vedholdenhed og engagement.

 

Erritsø Idrætscenter

“I forbindelse med en udvidelse, og deraf følgende navneskifte, engagerede vi Parløb til, først og fremmest, at lave vores nye logo, hjemmeside, skiltekoncept, design- og brevlinje, annoncer, præsentationsmateriale m.m., samt ikke mindst, at stå for projektledelsen af alt dette.

Efterfølgende er bl.a. fulgt udbygning af webside med eventtilmeldings- & -styringsmodul samt flere forskellige ad hoc-opgaver af kreativ/præsentationsmæssig karakter.

Hele forløbet har været karakteriseret ved Parløbs enorme professionalisme og kreativitet. Desuden har deres evne til at sætte sig ind i netop vores behov, fået os til trygt at føle, at opgaverne blev løst netop som vi ønskede os dem. Ja, faktisk så blev vore tanker og ideer altid videreudviklet til resultater, der positivt lå ud over, hvad vi selv havde forestillet os.

Det bedste har næsten været, at den seriøsitet og professionalisme som hele designlinjen udtrykker, tydeligvis smitter af på vores kunders opfattelse af os.

Som en kreativ partner til udvikling af præsentationsmateriale af enhver art, kan vi kun anbefale Parløb på det varmeste.”

Kim Borg,
Centerleder

Erritsø Idrætscenter tilbyder alt hvad hjertet begærer for aktive mennesker på tværs af alder, køn og ambitionsniveau: Idrætshaller, svømmehal, fitnesscenter, konference- og mødefaciliteter samt cafeteria.

 

Skulpturpark Billund

“Skulpturpark Billund fik i 2016 lavet en helt ny hjemmeside hos Parløb.

I bestyrelsen er vi meget tilfredse med den proces, vi har haft sammen. Helt fra starten oplevede vi den professionelle tilgang til opgaven ved det indledende møde, hvor idéer og ønsker til hjemmesiden blev drøftet. Der var stor opmærksomhed hos Anne Østergaard til de idéer og ønsker bestyrelsen havde. Bl.a. blev der lyttet til et ønske om en linjeføring på hjemmesiden med en samlet oversigt over skulpturerne på ruten i parken. Ligeledes var der forståelse for ønsket om en hurtig arbejdsproces, så siden kunne være klar til turistsæsonen ved parkens 25 års jubilæum.

Det hele lykkedes på flotteste vis, og det forslag Anne havde lavet, kunne vi fra starten rigtig godt lide. Det var tilpasset vores ønsker og havde det kunstneriske præg, vi ønskede. Anne er god til at finde fængende overskrifter og gode sentenser. Hun er god til at se billeder og sætte dem sammen på en overbevisende måde. I det hele taget levede Anne Østergaard op til sit ry som en sympatisk, kreativ og dygtig grafiker, der kan lægge en tidsplan og holde den.

Vi har fået en hjemmeside, vi er stolte af og er samtidig trygge ved teknikken. Hjemmesiden er nem at opdatere, og vi har valgt en løsning, hvor Parløb foretager sikkerhedsopdateringer for os.

Vi er glade for, at siden også er mobilvenlig og har link til vores Facebookside direkte samt en oversættelsesfunktion til mange sprog. Selv om oversættelserne er Googles, så fungerer det, og turister fra mange dele af verden kan forstå det.”

Eva Lillegaard Hansen/Bestyrelsen

Skulpturpark Billunds vision er at give lokalbefolkningen, turister og hotelgæster visuelle oplevelser af høj kunstnerisk kvalitet – og at være blandt landets bedste og dermed være med til at sætte Billund på både Danmarks- og verdenskortet.

 

WaterCare ApS, Assens

“Parløb har udviklet et gennemtænkt og sammenhængende design til vores nye brochurer. Designet baner vejen for et helt nyt look som vi kommer til at følge fremover.

Arbejdet har fine detaljer og et meget professionelt udtryk.

Jeg har været yderst tilfreds med samarbejdet. Det gælder både det grafiske resultat og hele processen fra idé til den færdige brochure. 

Hos Parløb får man et samlet og færdigt udtryk og de springer ikke over hvor gærdet er lavest. 

De varmeste anbefalinger herfra…”

Mette Dissing Harbo,
Salg & Marketing

WaterCare er en dansk produktionsvirksomhed, der har specialiseret sig i produkter til forbedring af miljøet i de danske fjorde, vandløb og andre recipienter.

 

Lyngby-Taarbæk Musikskole

“Musikskolen har fået en velfungerende og farverig hjemmeside, som jeg er meget glad for at kunne sende i luften.

Parløb har lavet et rigtig flot layout og har desuden ydet fin og hurtig hjælp undervejs i processen. Vi har haft et godt samarbejde om at nå det meget tilfredsstillende resultat.”

Astrid Breinholdt,
Afdelingsleder

Lyngby-Taarbæk Musikskole tilbyder musikundervisning af høj kvalitet for alle fra 0-25 år – samt masser af spændende aktiviteter og gode oplevelser.

 

Svend Erik Schmidt, læringsstilsekspert

“En sjælden race – men hvilken!

I de seneste 5-7 år har jeg anvendt Parløb i forbindelse med adskillige grafiske udfordringer, jeg har stået over for.

Nye læringsstilsmodeller, overblikstegninger til TV2, forskellige kortlægningsmaterialer, så folk kunne finde deres egne læringspræferencer etc etc. Og hver gang med samme enestående resultat. Og til en rimelig pris.

Parløb forstår simpelthen at omsætte mine skæve ideer til konkrete kvalificerede løsninger – både hvad angår tegninger, layout og grafik – og så foregår det altid med ultra korte deadlines fra min side.

Tænk at nogle mennesker er i stand til at konkretisere, hvad jeg tænker! Også når jeg selv er lidt i tvivl.

Sådan en race er sjælden – men det er Parløb.”

Svend Erik Schmidt

Svend Erik Schmidt er en af landets bedst kendte og mest anvendte læringsstilseksperter. Var faglig konsulent og idémand bag TV2-serien “PLAN B” og TV2-serien “SKOLEN – verdensklasse på 100 dage”. Har desuden skrevet flere bøger og artikler om mangesidig intelligens og er en flittig foredragsholder.

 

“Vi er altså bare virkelig begejstrede for jeres materiale!!

Tak for et fantastisk godt samarbejde!”

Kultur og Fritid, Billund Kommune

Billund Kommune: Børnenes Hovedstad, en del af Trekantområdet, en af Danmarks bedste erhvervskommuner.

 

Standesign A/S, Nyborg

“Parløb har hjulpet os med at udarbejde en ny visuel identitet for Standesign. Et godt samarbejde, som var nemt at starte op.

Parløb har sat sig ind i vores virksomhed og har forstået, hvor vi kom fra og hvor vi vil hen. De har lyttet til vores briefing og favnet vores tanker og krav. De har reageret hurtigt og hele processen er forløbet let og gnidningsfrit.

Vi er meget tilfredse med resultatet.”

Elisabeth Nørgaard,
Messeagent/Salg

Standesign tilbyder alt i forbindelse med design, projektstyring og opbygning af messestande i hele verden.

 

Fredericia Kommune, Kommunikationsafdelingen

“Vedr. vort flotte 6. juli-program:

Arbejdsgruppen fik den i hånden tirsdag morgen, og alle – uden undtagelse – var meget begejstrede for resultatet.

I har ramt en stil, som lægger sig smukt mellem det traditionelle og det fornyende og “lækre”, og jeg skal sende mange hilsner og tak for det flotte arbejde til jer.”

Fredericia Kommune

6. juli-dagene i Fredericia er en mindefest, der har været afholdt hvert år siden 1852. Under Treårskrigen fra 1848 til 1850 var Fredericia belejret af tyskerne fra maj til juli i 1849. Da 5. juli blev til 6. juli brød den danske styrke gennem fæstningsvoldens udfaldsporte, og efter fire-fem timers blodig kamp, var fjenden besejret.

 

CemWise ApS, Kgs. Lyngby

“Det er gået rigtigt fint her på messen i Asien, hvilket ikke mindst skyldes det fine materiale, vi har med!

Så tak for jeres indsats, som vi sætter meget stor pris på! :-)”

Christina Lund Jakobsen,
Partner

CemWise tilbyder cementfabrikker driftsvejledning fra stenbrud til udladning af cement.

 

Lintex AB, Nybro, Sverige

“Vi har fått fantastisk respons på Flow-broschyren och det känns som ett lyft för Lintex."

+

“We have worked with Parløb on several projects for more than two years.

They have helped us with product branding development, product brochures and advertising material. Each time we have been more than happy with the cooperation, all the way from idea to result.

Parløb are professional, creative, fast, reliable and always a pleasure to work with!”

Gustav av Ekenstam,
Produktchef/Marknad, Product Manager

LINTEX AB udvikler og producerer indretningsprodukter indenfor visuel kommunikation og afskærmning til kontorer, uddannelsesinstitutioner og offentlige områder.

 

Hyllteknik AB, Alvesta, Sverige

“Jag är supernöjd! – Vi får fortfarande mycket beröm för den [inspirationskataloget].”

Peter Hedlund,
Ejer og direktør

Hyllteknik AB er en af Sveriges førende producenter af modulopbyggede hyldesystemer baseret på fleksible konsol- og skinnesystemer.Fokus er først og fremmest på styrke, holdbarhed og fleksibitet, men i høj grad også design og udvikling.

 

Lintex AB, Nybro, Sverige

“Vi har nu fått broschyrerna och vi är mycket nöjda. – Fantastiskt resultat som ni har åstadkommit.

Stort tack. Jag är övertygad om att kunderna kommer att älska den här broschyren. – Frågan är bara om vi kan klara av explosionen av order.”

Carl af Ekenstam,
Indehaver

LINTEX AB udvikler og producerer indretningsprodukter indenfor visuel kommunikation og afskærmning til kontorer, uddannelsesinstitutioner og offentlige områder.

 

Lintex Danmark, Middelfart

“Parløb har lavet en brochure der virker! En brochure der sælger vores løsninger.

Ved at præsentere vore produkter på en helt ny måde med fokus på både design og funktion, har vores nuværende kunder fået nye øjne på os som virksomhed, men selvfølgelig også på vores produkter.

Derudover er vi, som ønsket, blevet interessante for en helt ny målgruppe, nemlig arkitekter.

Brochuren skal desuden have en stor del af æren for, at vi fik landet virksomhedens største ordre til dato."

Bo Harpsøe
Direktør, Danmark

Lintex er i samarbejde med førende arkitekter og indretningsarkitekter en af de største aktører på det nordiske marked for visuel kommunikation og afskærmning til kontorer, uddannelsesinstitutioner og offentlige områder.

 

SIS functional furniture a/s, Middelfart

“Jeg har gennem en årrække samarbejdet med Parløb og har oplevet en helt usædvanlig indsats og et engagement i opgaven, der gennem de forløb vi har haft, har gjort en stor forskel.

I vores virksomhed har vi oplevet det som at have et inhouse bureau, men med de fordele der ligger i de eksterne strømninger, der er livgivende for virksomhedens selvanskuelse.”

Søren K. Grønbæk,
Bestyrelsesformand

SIS functional furniture a/s beskæftiger sig med udvikling, produktion og salg af møbler der fremmer kreativitet, innovation, fordybelse og samvær mellem mennesker.

 

Nordic Waterproofing A/S, Vejen

“Parløb har mange gode evner.

Lad os begynde med den første: De kan lytte! Parløb har en sjælden evne til virkelig at lytte, og meget hurtigt fange kernen i budskabet.

Den næste gode evne er, at de kan holde tingene simple og nede på jorden. Det gælder både i deres effektivitet under møder og i udarbejdelsen af det endelige materiale.

Den tredje og sidste gode evne er: De er kreative! Med Parløbs fantastiske evne til at lytte og holde tingene simple lægges der hver gang et virkeligt godt grundlag for at sikre, at de kreative løsninger er lige i øjet!

Så jeg kan varmt anbefale dig, at lade Parløb se dine opgaver i deres lys!”

Paul Erik Rask,
Adm. direktør

Nordic Waterproofing er en af Europas førende leverandører af membraner til tagdækning af offentlige og erhvervsmæssige byggerier.

 

ProOffice ApS, Århus/København

“Hej Parløb – Vil bare lige takke for endnu et stykke særdeles veludført professionelt arbejde!”

Per Mølgaard Thorsen,
Partner

ProOffice har siden 1997 beskæftiget sig med internet- og softwareudvikling samt undervisning i og udvikling af Officeprodukter.

 

GOAL ApS, Fredericia

“Parløb har altid været i stand til at komme med et oplæg, en idé, et design, der er gennemtænkt og udarbejdet med indlevelse og sjæl.

Hvis de kreative kræfter hos Parløb får frie rammer blomstrer de udover de begrænsende tanker, der fra min side ligger til grund for oplæg til opgaverne.

Jeg har i de ca. 20 år hvor jeg har haft med kreative folk at gøre ikke før mødt et firma, der med så enkle og effektive midler forstår at give mig det, jeg har brug for – og ikke vidste at jeg havde brug for.

Jeg vil give min varmeste anbefaling af Parløb til alle, der har grafisk behov. – Bedst af alt er at kommunikationen og samarbejdet foregår i en afslappet og positiv ånd.

Alt i alt kreativitet i verdensklasse.”

Allan B. Arentsen,
Partner

GOAL ApS køber og handler med tyske ejendomme, i den absolut bedste kategori, som attraktive investeringsobjekter.